- Naturligvis. Landskabsmalerier af Allan Otte
v/ Liza Kaaring, Museumsinspektør, Ph. D.
Tordag den 3. juni 2021 kl. 12.30 - 16.00 (Ankomst 12.15)
Tilmeldingsfrist tirsdag den 18. maj 2021
Sted: Fuglsang Kunstmuseum, Nystedvej 71, 4891 Toreby
Pris: 250 kr. for foredrag, kaffe og entré
Billetter købes ved at trykke på følgende link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/6zwieoock0
Program:
12.15 Ankomst
12.30 - 14.30 Foredrag
14.30 - 14.45 Kaffepause
14.45 - 15.00 Debat
15.00 - 16.00 Udstillingen på egen hånd
Allan Otte (født 1978) er en af de mest bemærkelsesværdige malere på den hjemlige kunstscene.
Siden sin afgang fra Kunstakademiet i København i 2007 har han betaget publikum og anmeldere med sine smukke og overraskende skildringer af det danske landskab.
Som det fremgik i et interview med Kristeligt Dagblad fra september 2020, er det imidlertid ikke landskabet i sin traditionelle og romantiske version, der interesserer Allan Otte.
I interviewet sagde han: ”Jeg har altid syntes, at romantik er fuldstændig åndssvagt. Jeg tror simpelthen, at jeg er for firkantet og pragmatisk i mit hoved til, at jeg rigtig forstår det.”
I stedet interesserer Otte sig for at se bagom idyllen og ind i den moderne virkelighed.
Naturen er hos Otte en produktionsnatur. Allan Otte der selv er opvokset på en gård, vil vise os naturen, som vi virkeligt omgås.