.jpg?etag=%223f005-5be855ea%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=201%2B200&extract=0%2B0%2B201%2B186&quality=85)
Folkeuniversitetet
Holmegaard-Suså
- råstoffer i spændingsfeltet mellem teknologi, grøn omstilling og storpolitik
v. Per Kalvig.
Seniorforsker i råstoffer
Tid:Torsdag den 12. marts 2026 kl. 19
Sted: Fensmark Præstegård, Chr. Winthersvej 2 4684 Holmegaard
Pris: Voksne: 120,- kr Unge under 25 år: 50,- kr
Tilmeldingsfrist: mandag den 2. marts
Køb af billet(ter) voksne: tryk her
Køb af billet(ter) unge: tryk her

Sjældne jordartsmetaller er råstoffer i spændingsfeltet mellem teknologi, grøn omstilling og storpolitik. Begrebet sjældne jordartsmetaller dukker jævnligt op i nyhedsmedierne – ofte i forbindelse med Kina, USA og Grønland - forsvarsindustrien og den grønne omstilling.
Men hvorfor er de så vigtige, og hvad er egentlig problemet?
I foredraget vil jeg forklare lidt om geologien bag, herunder også om de store forekomster i Grønland. Jeg vil desuden beskrive de sjældne jordartsmetallers vej fra mineralefterforskning, minedrift og forarbejdning til fremstilling af magneter – det, der ofte omtales som forsyningskæderne.
De sjældne jordartsmetaller har fået storpolitisk betydning, fordi Kina i høj grad kontrollerer de centrale led i forsyningskæderne for disse særlige råstoffer – kæder, som Vesten befinder sig i den anden ende af og er dybt afhængige af.
Du behøver ikke have forhåndskendskab til geologi, kemi eller grønne teknologier for at få udbytte af foredraget.

